Husorden og regler

Når vi er så mange samlet på et sted, er det vigtigt med nogle få og klare regler, som alle skal rette sig efter.

Tider og undervisning

Du skal følge undervisningen og det øvrige program på skolen. Du har selv ansvaret for at overholde mødetiderne.

Dit værelse

Du deler værelse med en eller flere andre. Tag hensyn og hold orden, så der både er rart for dig selv og andre.

Hvis du bliver syg

Hvis du føler dig sløj eller syg om morgenen, skal du sige det til din huslærer, som tager stilling til, om du skal blive i din seng eller måske til læge.

Vær med til måltiderne

Du skal deltage i morgenmad, middagsmad og aftensmad, fordi det er vigtigt, at du har det godt og får den nødvendige energi.

Ansvarlig opførsel

Du har selv ansvaret for, hvordan du opfører dig overfor dine omgivelser og dine kammerater. Pas godt på dit værelse og de lokaler, du kommer rundt i på efterskolen. Det er også vigtigt, at du opfører dig over for andre, som du gerne vil have, at de opfører sig over for dig.

Rygning

Du skal have tilladelse hjemmefra til at ryge på efterskolen.Der må IKKE ryges indendøre. Rygning foregår udenfor, på et bestemt rygeområde.


Når du forlader skolen

På hverdage kan du forlade øen, hvis en af dine forældre eller værger har aftalt det med skolen.

Om dagen må du gerne tage rundt på øen, hvis du ikke har undervisning. Du skal give besked til vagtlæreren, så vi ved, hvor du er. Om aftenen skal du blive på skolens område

Fjernsyn, DVD, computer

Fællesskab og samvær er vigtigt for et efterskoleophold. Det er i orden at se TV eller spille computer, men ikke hele tiden.

Hold din efterskole pæn

Brug affaldsspandene til affald - også til tyggegummi. Ryd op efter dig.

Mobiltelefon, smartphone

Du må gerne have mobiltelefon eller smartphone med på efterskolen. Ingen af delene må benyttes i undervisningstiden, hverken SMS, samtaler, Facebook eller lignende. Det er på eget ansvar, du har dem med.

De må heller ikke benyttes efter kl. 22.30
Overtrædelse medfører konfiskering.

Egen PC

Du må gerne have din egen bærbare PC med på skolen, og bruge den i fritiden, dog må den ikke benyttes efter kl. 22.30. Det er på eget ansvar, du har den med.
Overtrædelse medfører konfiskering.

TV

Du må ikke have eget TV med på skolen

Gymnastiksalen

Gymnastiksalen er åben og må frit bruges til sport i fritiden.

Cykler

Cykler skal parkeres i cykelstativerne.

At sikre mod brand

Brandslukningsudstyret i husene må absolut ikke bruges til leg. Du må ikke have stearinlys på værelset.

Spiritus etc.

Øl, vin, spiritus eller euforiserende stoffer må hverken indtages på skolen eller på vej til eller fra skolen.