Sådan bor du

Du sætter dit eget præg på værelset sammen med dine værelseskammerater. Dit værelse skulle gerne være et sted, hvor du føler dig hjemme, og hvor det også er hyggeligt at komme for andre.

Der er to måder at bo på Ærø Efterskole. Der er elevhuse og bo-undervisning. Hele det første år bor du i elevhusene og spiser dine måltider sammen med lærere og elever i vores nye store spisesal.

Når du har været på skolen længe nok, kan du få bo-undervisning, hvor du og dine kammerater klarer det meste selv.

 

Elevhusene

I elevhusene er der to-, tre- eller firemandsværelser. Elevhusene er ret nye, og har dejlige, lyse rum. Der bor ca. 10 elever i et elevhus. Elevhuset er din base, hvor du sover, går i bad og vasker dit tøj.

Der er bad og toilet på gangen, og et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, hvor I kan vaske tøjet helt gratis. I skal selv sørge for at gøre rent i jeres hus og på værelserne. Vi har et system som sikrer, at alle laver lige meget, og at der altid er pænt og hygiejnisk i jeres hus.



Bo-undervisning

Med bo-undervisning er det lidt anderledes. I har et større ansvar for huset, dagligdagen og hinanden. Et bo-undervisningshus er mere som et hjem.

I bo-undervisningshusene er I kun to elever på et værelse. I arbejder meget tæt sammen med de andre i huset om at lave mad, gøre rent, købe ind, vaske tøj, indrette huset - og alle de andre ting, der hører med, når man bor i et hus.